Dekoratør på Nordeuropas største flydende hotel

af | 23. februar 2021 | Artikel | 0 Kommentarer

Det var med sommerfugle i maven og søvnløse nætter inden alt var på plads til, at Sussi kunne tage sin første tur på det flydende hotel til Kiel og dekorerede et af de store krydstogtskibe med 2975 sengepladser, der sejler imellem Oslo og Kiel.

 

Det hele startede lidt tilfældigt med at Sussi kom i gang som selvstændig ”Jeg havde i mange år ønsket at starte som freelance dekoratør men synes det var et stort og lidt farligt spring” Fortæller hun. Pludselig en dag var der en anden dekoratør der ringede og spurgte, Sussi om hun havde lyst til at overtage en af hendes meget store kunder, da hun skulle på efterløn. Hun tog med op til hendes kunde og det blev starten på et nyt kapitel og et ny samarbejde.

 

Hvilke opgaver løser en dekoratør typisk på et skib?

Sussi fortæller: ”Jeg arbejder primært med Tema dekoration og sæson dekoration ved krydstogtskibene og rutebådenne, så det vil sige jeg pynter op til alle sæsonerne eksempel til foråret, til sommer, til efteråret og alle højtiderne i løbet af året.” På et sådan et krydstogtskib bliver der ikke pyntet op over det hele men på forskellige fokusområder som kan være i restauranten og ved deres buffere, derudover sørger Sussi altid for at der er smukke dekorationer hele året rundt så der bliver også lavet et efterårstema og et sommertema.

”Jeg vil gå igennem ild og vand for at behage mine kunder og for at yde den bedste service. Jeg arbejder tit aften, nat og weekender for at behage mine kunder og for at jeg ikke skal forstyrre deres kunder. Eksempelvis kan det ikke hjælpe at kunder på et krydstogtophold, skal se på rod og at der er forhindringer de skal forbi, fordi jeg skal opstille dekorationer. Så det sker tit om natten, så kunderne vågner op til en ny oplevelse dagen efter” fortæller hun.

 

Højtider til søs

De største højtider på skibene er påske, jul og nytår og der er meget som skal laves på meget kort tid, så det kræver rigtig god planlægning. ”Eksemple til jul på et af krydstogtskibene med 15 etager var der engang, hvor vi skulle have hele båden pyntet op, med gran og lys på alle baldakiner, flere 4 mtrs høje juletræ skulle pyntes og små dekorationer skulle laves rundt om på alle etager – 2 store restauranter skulle pyntes op på både buffet og med gran i loftet. Vi arbejde hele natten og det meste af dagen – så vi fik få timers søvn for vi skulle være færdige til at gå ombord på næste båd til en aftalt dato 3 døgn senere.” Fortæller Sussi

 

Sjove påfund og ekstraopgaver

En restaurant på et af skibene ønskede nye gardiner, og her fik Sussi denne ekstraopgaver. ”Jeg har hjulpet med at måle op, fundet spændende bud på stof til gardinerne og sendt mit materiale til skibene, som foretog det endelige valg.”, fortæller Sussi.

Om en anden sjov ekstraopgaver på et skib, fortæller Sussi: ”Jeg blev kontaktet, da der pludselig var et ønske om, at der skulle være velcro i kanten på alle senge på skibet – altså i omegnen af 3000 senge.” Det var intet mindre en 5 km velcro, som Sussi brugte til opgaven.

 

Bede skibet om 5 nye kunstige planter, så kommer Sussi med flere valgmuligheder, som giver kunden noget forskelligt at vælge i mellem.

 

Hvor kommer inspirationen fra?

At arbejde med dekoration på et krydstogtskib er en balance med kompromisser. Sussi er i dialog med skibene, så de sammen kan finde frem til dekorationer, som falder i deres smag og passer til skalaen, som et krydstogtskib er.

 

Andre gange kan Sussi får særlig ønsker til nye udstillinger, hun fortæller: ”De har på skibet haft en stor forkærlighed for guld og rød til jul, men et år kom de pludselige med et ønske om, at de ville have hvide juletræer på skibet. Nu skulle der ske noget nyt.” Sussi fortæller, at udsmykningerne på hvert er de fire skibe kan være ret forskellige i højtiderne, fordi hun lytter til de enkelte ønsker, og skaber et univers og en oplevelse med ønsket som udgangspunkt.

 

Særlig sikkerhed og arbejdsvilkår

Om sikkerhed på skibene fortæller Sussi: ”På en båd er der rigtig mange sikkerhedsforanstaltninger, eksempelvis må man ikke arbejde på stiger under sejlads og hvis jeg ikke kan blive låst 100% fast i en lift, så er det ikke altid jeg må gå på op på stiger for at pynte, hvilket kræver stigetilladelse. Der er ikke altid tid til at udarbejde en stigetilladelse, så er man heldig, er der måske en på båden, som har en tilladelse, som kan gå op på stigen for mig. I disse tilfælde står jeg på gulvet og fortæller, hvordan jeg ønsker at pynten skal hænges op, se ud og måske lige rettes lidt til. Det er en af de særlige præmisser ved at arbejde på et skib.”

 

Sussi prøver at komme uden om alle udfordringerne ved at arbejde når skibet ligger ved kaj.

 

Sussi formår at arbejde efter de særlige omstændigheder, som det kræver at være dekoratør på et skib/flydende hotel. Sammen med sine kunder når hun i mål med smukke og eventyrlige dekorationer, som giver gæsterne en fantastisk oplevelse, når de er med på krydstogtskibene.

 

Er du blevet nysgerrig på, hvad Sussi kan hjælpe dig med? Kontakt hende og få en snak om den opgave, som du skal have løst.

 

Deko-Sign of Denmark

Sussi Stokbro

Telefon: 29 62 02 14

Mail: sussi@deko-sign.dk

Hjemmeside: www.deko-sign.dk

 

Se mere af Sussi’s arbejde og følg hendes spændende samarbejder med hendes kunder på de sociale medier.

Facebook: @dekosignofdenmark

Instagram: @dekosignofdenmark

 

 

Du kan se de andre dekoratører som Sussi er i netværk sammen med her

Share This
Indkøbskurv
Der er ingen produkter i kurven!
Fortsæt med at handle
X
X
X