Pension og Sundhedssikring

af | 27. december 2018 | Artikel | 0 Kommentarer

Pension giver tryghed – og kan være en god forretning

De fleste selvstændige og virksomhedsejere har planer for stort set alt. Ofte bare ikke pension samt forsikring af det, der ofte er virksomhedens største aktiv – den selvstændige selv. Men det giver tryghed og overskud i hverdagen at få styr på disse ting.

 

Undersøgelser viser, at op mod 40 procent af selvstændige og virksomhedsejere ikke sparer nok op på de traditionelle pensionsordninger til at kunne opretholde levestandarden i pensionisttilværelsen, og mange har heller ikke sikret sig selv de rigtige forsikringsdækninger.

Uanset om man som selvstændig eller virksomhedsejer har etableret en pensionsordning og forsikringsdækninger; eller ikke er kommet i gang endnu – er det emner, som er værd at vende med en pensionsrådgiver.

 

Det er normalt også en god forretning at prioritere pensionsindbetalinger; simpelthen fordi man fra politisk side har ønsket at folk i højere grad selv kan forsørge sig som pensionister, og derfor har indført en række skattemæssige incitamenter til at øge den personlige pensionsopsparing.

 

Skattefradrag

Skattemæssigt får man fuldt skattefradrag ved indbetaling og bliver først beskattet ved udbetaling af pensionsmidler – på et tidspunkt hvor indkomsten (fra pensionsopsparingen) og skatteprocenten typisk er lavere. Som selvstændig eller virksomhedsejer skal du bl.a. være opmærksom på:

  • Drives virksomheden i selskabsform kan hele overskuddet eller dele heraf ofte indbetales på en pensionsordning med skattefordel.
  • Drives virksomheden i virksomhedsskatteordning kan op til 30 % af overskuddet stadig indbetales på en pensionsordning med fuld fradragsret.

Dertil kommer helt generelt, at det løbende afkast i en pensionsordning kun beskattes med 15,3%. Og endelig er pensionsopsparinger kreditorbeskyttede, så hvis virksomheden går konkurs, kan kreditorerne ikke få del i de midler, der er indbetalt på pension.

 

Pension for Selvstændige

Pension for Selvstændige er en non-profit fond med flere end 30.000 medlemmer og mere end 23 mia. kr. i samlet formue. Vi er stiftet af SMVdanmark (tidl. Håndværksrådet) samt organisationer for selvstændige.

 

Som selvstændig har du mulighed for at få en gratis gennemgang af dine ønsker, behov og muligheder og vejledning af vores pensionsrådgivere. Vi har rådgivere over hele landet, og du bestemmer selv om du vil have et personligt møde i din virksomhed eller privat. Du kan selvfølgelig også få et web-møde, hvis du ønsker det.

 

Ring til dem på telefon 3393 8600 eller send en mail på info@pfs.dk. Du er også velkommen til at læse mere og se en række korte videoer fra deres medlemmer, samarbejdspartnere og eksterne eksperter på www.pfs.dk, hvor der også er kontaktmuligheder

Share This
Shopping cart0
Der er ingen produkter i kurven!
Fortsæt med at handle