Du kan som selvstændig sikre dig sygedagpenge, ved at tegne sygedagpengeforsikring inde på virk.dk Her vil forsikringen træde i kraft 6 måneder efter Udbetaling Danmark har modtaget blanketten. Forsikringen vil sikre dig minimumssatsen for dagpenge i hele sygeperioden.
Dagpenge efter 1. eller 3. fraværsdag
Du kan selv vælge hvilken type forsikring du vil have. du kan vælge at sikre dig sygedagpenge fra 1. fraværsdag eller fra 3. fraværsdag. Derudover kan du kan du også selv vælge ved de to typer om det skal være efter minimum- eller maksimumsats.
- Hvis du vælger minimumsatsen, får du udbetalt 2/3 af højeste dagpengebeløb uanset størrelsen af din indtægt.
- Hvis du vælger maksimumsatsen, bliver udbetalingen af dagpengene beregnet på baggrund af din indtægt, dog er du sikret minimumsatsen
Barsel
Hvis du skal på barsel og har en mindre eller negativ indtægt, kan du drage fordel af en sygedagpengeforsikring.
Udbetaling Danmark beregner barselsdagpenge til selvstændige erhvervsdrivende på baggrund af din indtægt, og du vil derfor ikke få udbetalt barselsdagpenge, hvis indtægten er negativ.
Såfremt du skal på barsel og har en mindre eller negativ indtægt i din virksomhed, kan du drage fordel af sygedagpengeforsikringen for selvstændige erhvervsdrivende, da du som minimum er sikret 2/3 af den højeste dagpengesats.
Det anbefales at vælge minimumssatsen, hvis du har en arbejdsfortjeneste på under 150.956 kr., da du vil få udbetalt 2/3 af dagpengesatsen på 2.903 kr. pr. uge før skat (pr. 1. januar 2019).
Hvis du i sidste årsregnskab havde en arbejdsfortjeneste på mindst 226.460 kr., vil sygedagpengeforsikringen for selvstændige erhvervsdrivende være unødvendig.
Priser
Du kan læse mere om priserne her
TILMELD dig ordningen her