Inspirationstur til London

af | 2. maj 2022 | Artikel | 0 Kommentarer

VM & Display Show i London er en messe for Visual Merchandisers. Derfor var det en fornøjelse at komme af sted med nogle af medlemmerne hos Netværket for Danske Dekoratører til en dag fyldt med inspiration, netværk og fantastisk stemning.

Messen

Messens omdrejningspunkt er at vise Visual Merchandisers, hvad der rører sig lige nu og lige om hjørnet. Der er over 100 udstillere, og der var rig mulighed at tale med dygtige fagfolk ude ved standene. Vores forventninger var skyhøj, og de blev indfriet på en messe, som var knivskarpt rettet mod os Dekoratører og vores branche. Vi oplevede eksperter inden for:

  • Grafik og print
  • Vinduesudsmykning
  • Belysning
  • Bøjler
  • Staffage
  • Og meget mere…

 

London

Udover messen, nåede vi en tur forbi det trendsættende område, Brick Lane, som førhen var et trist slumkvarter i London. Her nød vi en hyggelig frokost i de fantastiske og inspirerende omgivelser, mens vi fik talt om vores oplevelser på VM & Display Show messen.

 

 

Selve turen var planlagt for medlemmer af Netværket for Danske Dekoratører. Turen var sat sådan sammen, at vi mødtes i Billund lufthavn til fælles afrejse dagen inden vores messedag.

På messedagen mødtes vi til morgenmad på hotellet tæt på lufthavnen, og sammen drog vi ind mod centrum af London til VM & Display Show.

Selve dagen gik med inspiration og networking på højt plan både på messen, men også i Brick Lane-kvarteret. Det sociale os Dekoratører i mellem, var en skøn oplevelse i sig selv. Vi nød at kunne dele oplevelsen med hinanden på turen, og være sammen med kolleger, som deler ens egen interesse og passion for erhvervet som Dekoratør.

 

 

Skal du med næste gang?

Kunne du tænke dig at komme med på en Inspirationstur? Hold øje med hjemmesiden og nyhedsbrevet, og meld dig ind som medlem af Netværket for Danske Dekoratører for at kunne komme med næste gang – vi kigger lige nu på messer Holland og Frankrig som mulige destinationer.

 

Elitemedlem Bodil Eggebrecht siger om turen:

“Tak for en MEGA inspirerende og hyggelig tur, både fagligt og menneskeligt.

Fedt at lære jer andre at kende.”

 

 

 

 

 

 

Følg os på

Facebook  LinkedIn Pinterest Youtube

Share This
Shopping cart0
Der er ingen produkter i kurven!
Fortsæt med at handle